Som badmintonspiller er det vigtigt at have det basale udstyr på plads. Det helt basale man har behov for, er en badmintonketcher. Ligesom man til fodbold har brug for en fodbold og man til håndbold har behov for en håndbold, så er en badmintonketcher altså uundværlige når man spiller badminton. Der er meget stor forskel på udbuddet af badminton ketchere, da det kommer meget an på hvor god en spiller man er. Der er de kortere juniorketchere til de små spillere, og så er der voksen ketcher til spiller over ca. 8 år. For at bruge en voksenketcher er det vigtigt, at man kan holde ketcheren slapt ned langs siden af kroppen, uden at ketcherhovedet støder mod jorden.
Når man som ungdomsspiller eller seniorspiller er en dygtig badmintonspiller, stiller man også højere krav til ens udstyr. Det betyder, at man gerne vil have at ketcheren indeholder flere teknologier og features, der både hjælper i ens spil, men også er smarte. Yonex Nanoray Z-speed, er en af disse ketcher! Den har ikke kun mange gode teknologier, men det er også med denne ketcher, man har slået verdens hårdeste smash! Den malaysiske herredoublespiller Tan Boon Heong er indehaver af denne rekord, hvor smashet målte en hastighed på 493 km/t. Det er jo vanvittigt! Han var også indehaver af den forhenværende rekord, der også blev lavet med en Yonex ketcher. Denne rekord lød på 421 km/t.
Årsagen til, at det er muligt at slå så hårdt med denne ketcher, er selvfølgelig den tekniske udførelse af slaget, men også de teknologier der ligger i ketcheren. Ketcheren har et længere og tyndere skaft, der gør at man kan lave ketcherhovedet mindre og derved mindske vindmodstanden betydeligt. Ved en reducering i vindmodstanden, kan man hurtigere bevæge ketcheren gennem luften, og man kan derfor få flere kræfter i slaget. Ændringerne i skaftet og ketcherhovedet, er også med til at reducere vægten på ketcheren, og den er derfor også lettere i hånden og hurtigere at svinge igennem luften.
Yonex Nanoray Z-speed, er den perfekte badminton ketcher, hvis man er kan kapere gode teknologier, men også har brug for lidt ekstra kraft i sine slag. Nanoray Z-speed er yderst velegnet til U17, U19 og senior spillere. Det er primært de spillere, der spiller på et højt niveau, der kan udnytte teknologierne i ketcheren og derved få det fulde udbytte. Grunden til, at denne badminton ketcher henvender sig mere til disse spillere, er fordi de kan generere mere fart i deres slag end en U15 spiller kan for eksempel. Der skal mere fart til, for at få det stive skaft som badminton ketcheren er udstyret med, til at flexe og derved få det fulde udbytte af den. Man skal have et utrolig hurtigt sving, samt rotation i underarm, hofte, skulder, overkrop samt at kunne sakse med rundt hver gang, før man får det bedste ud af denne utrolige badminton ketcher. Hvis man ikke kan dette, så vil jeg råde en til at træne lidt mere, før man anskaffer sig denne badmintonketcher.
En anden ting, man skal tage med i sine overvejelser før man køber en Nanoray Z-speed er, at denne badminton ketcher er konstrueret med et mindre og mere kompakt ketcherhovede, dette mindsker sweetspottet og man skal derfor også være sikker på, at man rammer den i midten af ens ketcher HVER GANG for at få det meste ud af badminton ketcheren. Dette gælder også i den defensive del af spillet, hvor der også stilles større krav til spilleren. Eftersom hovedet er mindre end normalt, kræver det også større præcision i sin defensiv for at få bolden over nettet hver gang og stadig føle man er med i duellen. Hvis man ikke rammer den rent, så ender man højst sandsynligt med at ligge dårligt op og tabe duellen.
Hvis man ønsker mere om ketchere og den teknik man bør have for at få bedst udbytte af den, så vil jeg henlede opmærksomheden på about.me hvor badmintonketcher.dk blogger om de forskellige ketchere.
Skriv et svar