Når man snakker om billard, kan der nemt opstå forvirring om hvilket spil folk er interesseret i at spille. Det vil vi med denne artikel prøve at udbedre, ved at beskrive alle de typer af spil der spilles på et billardbord, så du til næste drengeaften eller julefrokost, kan nikke genkende til de spil svigerfar nævner omkring billardbordet.
Billard som ord er blot en fælles betegnelse, for de spil der spilles på et billardbord – her bruges x antal kugler, alt efter spil og en kø til at støde til kuglerne.
Første gren af spil på billardbordet er Pool, Pool bliver derefter delt op i nogle forskellige typer af spil. De discipliner der bliver spillet i pool er:
8Ball er den type, hvor spillerne deler sig i halv og hel efter breaket. Formålet er at få alle ”sine” baller i hul først og slutte med den sorte 8’er, som gør tallet af baller ulige. Man må ikke ramme modstanderes bal som første bal ved stød og det er ikke tilladt ikke at ramme noget. Det vil sige rammer, man ikke sin egen først er der fri bal til modstanderen. Alle baller i hul skal meldes på forhånd og rammer man tilfældigt hul er stødet ikke gældende. Den sorte skal rammes i modsatte af sidste farvede bal for at vinde spillet. Dette spil er det typiske SFO og Klub spil med lidt lettere regler.
9Ball spilles der med baller 1-9 hvor lavest skal skydes i hul først, med målet som 9’eren i hul. Vinderen er den med 9’eren først i hul, dog skal den lavest nummererede bal rammes først efter stødet.
10ball er et rotationsspil ligesom 9-ball, men de to store forskelle, at der er 10 baller på bordet og at alle stød skal meldes.
Snooker er en anden variant af billard. Mange har måske set Snooker på Eurosport, når der er blevet zappet forbi, da der vises en del Snooker der. Mange ser det bare som en masse random farvede kugler, der bliver skudt i diverse huller. Men reglerne er som herunder:
- Rød kugle à 1 point
- Gul kugle à 2 point
- Grøn kugle à 3 point
- Brun kugle à 4 point
- Blå kugle à 5 point
- Pink kugle à 6 point
- Sort kugle à 7 point
Man skiftes med at skyde en rød og en farvet kugle i. Startende med en rød. Rammes der ikke noget i hullet, overgår turen til den anden. Ellers bliver man ved at støde.
Udstyr brugt i Snooker er
Bordet, som skal være 3556mm X 1778 mm +-13mm – 851mm til 876mm er højden, de vejer gerne ca 1.5 ton.
Baller i alle farver
Køer
Kridt, som så der bliver bedre berøring fra kø til bal og spin optimeres
Forlænger, hvis man ikke kan nå ballen
Dette er det vigtigste udstyr, hvis man selv vil ud at købe snooker udstyr – derudover findes der en masse blær udstyr men dette er basics for at komme i gang med at spille snooker.
Keglebillard er endnu en gren af billard bordets mange spil. Har man været på værtshus med drengene er der med sikkerhed blevet spillet skomager før, som er værtshusudgaven af keglebillards. Her skiftes man til at støde og der tælles op/ned fra et givent antal eksempelvis 100.
Pointene tælles herved som:
Væltet kegle: 2 point, kun midterste 6
Rødt og blegt ( rød kugle rammer begge hvide, eller hvide rammer hinanden) 4 point
Hvid bal i hul 2 point
Hvid bal sprængt 2 point
Laver man skæve bliver de her tilegnet modstanderen, så der kan være god taktik i at spille safe.
Du kan finde en masse billardudstyr på: http://billard.dk/ – som er landets bedste leverandør af billardudstyr. Derudover har de alt indenfor andre typer af sjov, der kan bruges i SFO, klubber og så videre. Det være sig Airhockey, dart, petanque og meget mere.
Skriv et svar