Nyvasket tøj dufter fantastisk – når du åbner vaskemaskinen og dufter det rene tøj eller tager det ud af skabet. Desværre er det ikke tilfældet aldrig – nogle gange lugter tøjet allerede, så snart du åbner lågen. Derfor har jeg her samlet nogle gode råd til, hvorfor dit tøj lugter og hvad du kan gøre ved problemet. Læs med her, og undgå ildelugtende tøj fremover.
Ønsker du flere gode råd til, hvordan du vasker tøj og fjerner pletter? Bio-tex har samlet en masse gode råd til, hvordan du vasker tøj her.
Årsager til dit tøj lugter
Det kan være, at dit tøj lugter, når det kommer ud af vaskemaskinen – men problemer kan også have rod andre steder. Det kan være, at du selv ryger indendørs eller har opholdt dig steder, hvor det var tilladt. Men det kan også være du har kæledyr, laver mad med stærktlugtende krydderier (fx karry eller hvidløg). Her får du de mest almindelige årsager til, at dit tøj lugter og hvordan du slipper af med lugten:
-
Undersøg vaskemaskinen
Hvis dit tøj lugter, når du tager det ud af vaskemaskinen, er det højst sandsynligt selve maskinen, der er årsag til problemet. Der er mange af os der ikke tænker over det, men vaskemaskinen rengør ikke sig selv. Ligesom vores tøj, skal vi også tage hånd om og opfriske vaskemaskinen til tider. Det er ikke alt snavs fra vasketøjet, der ryder ud med vandet – i stedet kan det opbygges inde i vaskemaskinen, hvilket kan påvirke lugten af tøjet. Faktisk kan der også gro mug på indersiden af vaskemaskinen. Det er et perfekt miljø for mug, da det er et mørkt og fugtigt miljø. Husk at tjekke, hvordan du rengør din vaskemaskine i instruktionsbogen – ofte kan du klare det med 1 dl hvid lagereddike og en vask ved høje temperaturer.
-
Få nye vaskevaner
En af de fejl, som flest mennesker begår, hvis vasketøjet ikke kommer ud af maskinen helt frisk og duftende, er fejldosering af vaskemiddel. Enten bruger du for meget eller for lidt. De fleste tænker – jo mere vaskemiddel jo renere bliver tøjet. Desværre hænger det ikke sådan sammen. Tilføjer du for meget vaskemiddel, har tøjet svært ved at blive skyllet ordentligt igennem. Anvender du har lidt vaskemiddel, kan det resultere i, at tøjet ikke bliver renset ordentligt. En god idé er altid at kigge på emballagen på dit vaskemiddel, så du sikrer en korrekt dosering hver eneste gang – nogle typer af vaskemiddel leveres i dag med en doseringsbold, så du er helt sikker på at dosere rigtigt.
Fjern lugt fra tøjet
-
Fjern muggen lugt fra tøjet
Du kan risikere, at dit tøj får en muggen lugt, hvis du opbevarer tøjet i tætlukkede skabe, som ikke bliver rengjort regelmæssigt, eller er udsat for fugt. Det kan også være, du tænker, at tøjet hænger sig op af sig selv efter du har fjernet det fra vaskemaskinen. Vil du fjerne denne lugt har du brug for en spand med koldt vand og 2 dl bagepulver. Læg tøjet i blød i spanden med bagepulveret. Tjek først om tøjet kan tåle blandingen ved at afprøve det et skjult sted på tøjet. Husk at vaske tøjet i vaskemaskinen efterfølgende!
-
Fjern cigaret eller røglugt fra tøjet
Har dit tøj været eksponeret for cigaret røg, kan der sætte sig en virkelig grim lugt i tøjet. Men fortvivl ej – denne type af lugt er nem at fjerne igen. Faktisk er alt du behøver frisk luft. Har du mulighed for det, vil jeg anbefale at hænge tøjet udenfor en dag, hvor det blæser godt – men husk at sæt tøjet godt fast. Vinden blæser simpelt den forfærdelige lugt ud af tøjet og efterlader det lugtfri. Har tøjet stærkt eksponeret, kan du efterfølgende vaske det i vaskemaskinen. Så er det igen så godt som nyt og forhåbentligt er det en fantastisk duft, du oplever næste gang, du åbner lågen til vaskemaskinen.
Skriv et svar