Der er noget helt specielt, der trender ekstra meget, hvis man tager sig et kig i danske og udenlandske modeblade. Specielt hvis man kigger på badeværelset, er der en klar tendens i den danske indretning. Brusevægge hitter som aldrig før og specielt vægge til brusebadet i glas er blevet foretrukken arkitektur på de danske badeværelser. Vi er gået fra solide vægge til det lette og minimalistiske, der samtidig gør, at vores badeværelser generelt virker større.
Spørger man indretningsarkitekter er udviklingen bl.a. begrundet af, at der i de seneste år er kommet øjet fokus på at skabe åbne rum. Det er også derfor, man i langt højere grad end før ser hvide vægge på badeværelset. Det nyeste virkemiddel til at skabe åbne rum er disse vægge til brusebadet, som altså meget ofte laves i glas.
Der er dog en hel del, man skal have styr på, når man har en brusevæg i hjemmet. Det første man skal gøre sig klog på, er hvordan man vedligeholder sin glasplade på bedst mulig vis, så den ikke lynhurtigt fyldes med kalk og snavs. Derefter skal man også have styr på, hvad man skal gøre, når man ikke længere kan vedligeholde ved at fjerne snavs, men når man rent faktisk bliver nødt til at udskifte elementer for at holde liv i badevæggen. Du får her en række tips til begge problemstillinger.
Sådan holder du din brusevæg pæn og ren
Når du skal holde din brusevæg ren, er det mest elementære og vigtige værktøj en svaber. Når du har været i bad, skal du sørge for at tage hele glaspladen, så der ikke er super meget vand tilbage på glaspladen. Herefter kan du med fordel finde en klud eller et viskestykke frem og tørre efter, for at fjerne de sidste dråber fra at skabe kalkmærker på glasset.
Der vil dog højst sandsynligt stadig komme en del kalk på glaspladen, da det næsten er helt umuligt at holde fugt fra at sætte sig på glasvæggen. Når der er kalk på glaspladen, er der en række ting, du kan gøre for at få den til at skinne igen.
Start med et mildt rengøringsmiddel. Brug godt med knofedt, og prøv så om du kan skrubbe kalken væk. Hvis det ikke lykkedes, må du gå til stærkere midler eller kalkfjerner. Bare husk, at du skal bruge en klud/svamp, der ikke har en hård eller ru overflade, så du er sikker på, at du ikke ridser din brusevæg.
Når der skal udskiftes ting fra brusevæggen
Desværre holder glasplader ikke til alt, og det kan derfor være en stor fordel, at du en gang imellem får skiftet tingene ud. Hertil skal du have det helt rigtige kit. De fleste brusevægge får over tiden problemer med deres tætningslister, da de enten gennem kalk, sæberester eller rengøringsmidler bliver misfarvede. Hvis du har en sådan væg derhjemme, skal du altså sørge for, at have de nødvendige ting, til når for eksempel listerne skal skiftes ud.
Her kan man normalt vælge mellem tætningslister med en klæbestrimmel og magnetlister. Det kommer helt an på, hvilken glasvæg du har, hvad du skal vælge. Men det er vigtigt at få dem skiftet ud en gang imellem, så man opretholder det flotte design, der typisk ses ved brusevægge.
Læs også hvordan unidrain skabte en brusevæg i skandinavisk design
Glasvæggene på badeværelset har også typisk hængsler, og da de meget ofte er lavet af stål, kan de sagtens rustne og have brug for at blive smurt. Leder man godt efter, kan man finde smøremiddel, der i fremtiden sørger for at holde glasvæggens hængsler friske og helt uden rust. Det er altså også en vigtig ting at have i badeværelseskassen.
Herefter står du forhåbentligt i meget lang tid med en glasvæg, som du er meget glad for og som kan leve meget længe. Du skal blot følge de råd, der står ovenover.
Skriv et svar