Vi er to kammerater der kører sammen til vores badmintontræning hver mandag og torsdag. Hver gang vi skal til træning, bringer min kammerat ALTID emnet op om hvorfor min badmintontaske lugter så dårligt som den gør? Vi har været inde over emnet om jeg måske har haft tabt noget væske i min taske, om jeg har glemt at putte låget på min tiger balsam eller om jeg har en gammel sur trøje til at ligge under alt mit grip og andre sager som jeg altid har lagret i min badminton taske. Lugten bliver altid værre i bilen på vejen hjem også selvom vi begge lugter af sved – vi plejer altid at gå i bad når vi kommer hjem og aldrig efter endt træning. Sidste torsdag bragte vi emnet op med nogen af de andre spillere i klubben om hvad de gjorde hvis deres badminton taske kom til at lugte? Der var mange interessante svar og der var (desværre) flere, som havde lagt mærke til den meget ubehagelige lugt fra min badmintontaske…
Det mest fjollede forslag der kom, var fra ”jokeren” på holdet ham, der altid laver sjov med os. Han foreslog, at jeg enten gav badmintontasken et truckerbad eller valgte at smide den i et rigtigt bad (måske endda i vaskemaskinen). Han kunne godt selv høre, at det var lidt fjollede ideer så han tilbød mig at spule den ren for mig, hvis jeg sørgede for at holde tasken samtidig. Den sidst nævnte ide synes jeg dog i midlertidig var rigtig dårlig da det er vinter og det ville være for koldt at stå og blive spulet udenfor med en iskold stråle fra vandslangen.
I min desperation, valgte jeg at give min taske et truckerbad og det hjalp også i et kort stykke tid, desværre efter kun halvanden uge, var min dunst af gammel/død badminton taske tilbage og lugten af død og ødelæggelse var tilbage. Jeg ledte lidt på Google for at se om søgemaskinen eventuelt havde nogle gode råd til mig, som jeg kunne følge uden det store besvær og det havde den naturligvis.
Der var en, som havde oplevet samme ubehageligheder ved sin badminton taske, og han valgte at tage ALT ud af den og tage en fugtig klud med noget ajax-vand og så tørre hele tasken af. Endvidere gav personen mig også et råd om, at hver gang jeg kom hjem fra træning, så tog jeg mine sure badmintonsko op og hev sålerne ud af dem og lod dem ånde til næste dag/næste træning og på den måde kunne man undgå meget af lugten. Det var lidt det samme princip med badminton tasken, den skulle man også lade ”ånde” altså alt hvad der kunne lugte skulle op af tasken, og så skulle den stå åben. På den måde, kunne man komme noget af den elendige lugt til livs og forlænge ens badminton taskes liv med et par år inden den skulle skiftes eller at man var så træt af at se på den, så man helt automatisk valgte at skifte den ud selv. Jeg har fulgt rådet lige siden og samtalerne i bilen på vej til træning går ikke længere på hvor meget MIN badminton taske lugter, men nærmere hvor meget min kammerats badminton taske stinker. Det er en befrielse at jeg for første gang i snart 4 måneder kan ”tilsvine” en kammerats udstyr og at det ikke længere er mig og mit udstyr det går udover! Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg nyder dette øjeblik. Jeg håber at andre kan tage ved lære af min historie – take it or leave it – det er klart det bedste råd jeg kan give jer.
Skriv et svar