Køkkenet siges at være samlestedet i de fleste familier og derfor er det også uhyre vigtigt at gøre noget ud af sit køkken, for at skabe en super god stemning. Dette gøres primært ved at skabe en rød tråd gennem køkkenets indretning og design.
Det vil sige, at har du besluttet dig for et stort rødt amerikanerkøleskab, så køb endelig flere køkkenartikler i samme røde, blanke farve. Har du mørke egetræskøkkenborde, så lad være med at købe lyst/hvidt trægulv og sørg for at bordet er i samme farve og materiale.
Netop det at materialerne går igen og igen, er super vigtigt for atmosfæren i dit køkken. Det skaber en ro og en balance i dit køkken og det kan virkelig mærkes. Et køkken med en god balance og hygge får os automatisk til at bruge mere tid, end hvis køkkenets indretning havde været totalt kaotisk med 1000 forskellige stilarter kastet sammen.
Gå efter symmetri og mønstre. Det har vi det rigtig godt med.
Spørgsmålet er så selvfølgelig, hvilken stilart du skal gå efter. Til dette findes der ikke noget korrekt svar. Du skal simpelthen søge svaret inde i dig selv. Har ud svært ved det, er et Ikea katalog et godt sted at starte. Her vil du blive præsenteret for et hav af muligheder og stilarter, hvor du kan lade dig inspirere.
Jeg syntes selv super godt om det amerikanske “diner” koncept og har derfor i dag fundet 3 retro diner produkter som jeg er helt vilde med, og som selvfølgelig understøtter denne diner tråd, jeg ville have i mit køkken.
Det amerikanske diner køleskab
Den havde du nok ikke set komme… Eller?
Det amerikanske diner koncept bliver aldrig fuldendt uden et stort klassisk amerikansk køleskab i en skarp farve. Jeg ville nok vælge den røde farve, men jeg er også til skarpe kontraster. Et beige retro amerikaner køleskab ville da bestemt heller ikke være af vejen, men ville dog kræve nogle mørkere farver omkring sig.
De retro diner køleskabe kommer ikke med de mange moderne is funktioner, da det selvfølgelig skal være clean and big ud ad til. Indvendigt er det dog lige så up to date som alle andre køleskabe du kender til. Så hvis du kan undvære isterningefunktionen, der i øvrigt kræver ekstra meget strøm, kan du sagtens købe et retrokøleskab, hvis det vil passe ind i dit hjem.
Intet diner køkken uden baren
Et diner køkken skal selvfølgelig have en bar. Hvis ikke rundt om komfuret, så i det mindste som spiseplads. Men en bar kræver selvfølgelig også lidt højere stole, da dine normale køkkenstole ikke vil kunne følge med. Heldigvis bliver der lavet tonsvis af barstole for tiden, se bare dette kanon fede eksempel.
Har du et træbord i samme mørke farve som træet på den barstol, vil det være et match made in heaven.
Den uundværlige pedalspand
Et diner koncept skal selvfølgelig have en pedalspand. Den kan bare ikke undværes. Her vil jeg anbefale dig at tage et kig på Vipp pedalspande. Vipp laver pedalspande i meget retro design og har vundet flere internationale priser for deres pedalspand. Farve udvalget er begrænset, men den fås i sort, hvilket du også kan få barstol og amerikaner køleskabet i.
Dit hjem bliver selvfølgelig ikke fuldendt, ved at du køber disse tre ting. Men jeg håber at have skabt en idé i dit hovede som du kan sidde og lege videre med. Et godt råd er altid at få de større ting til at passe sammen i farver og materiale, og derefter fokusere på det ubrugelige nips, der giver lejligheden den sidste charme. Tænk både lys, væg dekorationer, pynte genstande til dine hylder osv.
Og sørg nu for at køre temaet ud i hele boligen. Lad ikke køkkenet være det perfekte rum og så lade resten forfalde i diverse stilarter. Køkkenet vil føltes dejligt, men meget bedre hvis alle rum er optimale.
Skriv et svar