En ægtepagt er et juridisk udtryk for en aftale mellem to ægtefæller om deres respektive ejendele og/eller formuer. Men er det nødvendigt at have en advokat til at bistå med udarbejdelsen af sin ægtepagt? Bliv klogere på ægtepagt her.
Fordelen ved at anvende en advokat
Der er ingen særlige regler for, hvem der må udarbejde en ægtepagt. Der er derfor ikke noget til hinder for, at du som privatperson udarbejder din ægtepagt selv. Du skal dog sørge for at ægtepagten er juridisk korrekt formuleret og tinglyst, førend den er gyldig. Når det er sagt, så er det en rigtig god idé at få en advokat til at bistå med udarbejdelsen af sin ægtepagt. Faldgruberne er mange, og de kan være svære at få øje på. Derfor kan det ofte betale sig at få en professionel til at gennemgå papirerne.
Fordelen ved at anvende en advokat til udarbejdelsen af din ægtepagt er, at din advokat kan identificere dine juridiske behov. Advokaten kan også hjælpe dig til at forstå, hvad en ægtepagt indebærer, og hvordan du kan drage fordel af denne. Derudover kan en advokat være behjælpelig i komplicerede situationer, såsom hvis du som dansker gifter dig med en udlænding. I sådanne tilfælde kan reglerne for ægtepagten være reguleret helt eller delvist af den nationale ret i det land, hvor din udenlandske ægtefæller kommer fra. Endeligt kan din advokat bistå dig med tinglysning af ægtepagt, således du ikke selv skal stå for at registrere din ægtepagt.
Særejeformer
Der eksisterer flere typer særeje, og du bør overveje dine behov og ønsker, således du vælger den mest optimale form. Dette kan en advokat være behjælpelig med at rådgive om.
Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje, vil afdødes værdier forblive særeje ved død. Denne type særeje indebærer, at længstlevende ægtefælle ikke får mulighed for at sidde i uskiftet bo med særejemidlerne. Samtidig medfører fuldstændigt særeje, at længstlevende ægtefælle får en mindre andel af den afdødes værdier.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje indebærer, at hver part beholder dét, som er gjort til skilsmissesæreje, i tilfælde af at ægteskabet ender. Hvis der er en formue, som ikke er gjort til skilsmissesæreje, så skal formuen som udgangspunkt deles ligeligt mellem parterne. Denne situation gør sig alene gældende, såfremt ægteskabet ender, da skilsmissesæreje bortfalder, når én af jer dør.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. I tilfælde af skilsmisse vil kombinationssæreje optræde som skilsmissesæreje. Ved død vil kombinationssærejet derimod optræde som fuldstændigt særeje for den længstlevende. Det betyder, at længstlevende ægtefælle ikke skal dele sit særeje med eventuelle børn af førstafdøde.
Ægtepagt pris – hvad koster en ægtepagt?
Priserne på ægtepagt varierer alt efter behov og omfang. Derudover varierer prisen alt efter hvilken advokat, der bistår dig. Hos NEMADVOKAT får du altid en fair pris på ægtepagt og solid rådgivning. Vores pris på ægtepagt starter fra 2.500 kr. Bemærk at der i tillæg til den pris må påregnes et tinglysningsgebyr til Tinglysningsretten på 1.660kr. Vi tilbyder altid en uforpligtende samtale om dine behov og ønsker, hvorefter vi vil prøve at komme med et overslag på prisen for ægtepagt.
Læs flere nyheder
Skriv et svar