Ti år som kastebold
Siden en trafikulykke i 2004 har Morten Helmer Nielsen været kastebold i det kommunale system, til trods for adskillige diagnoser, der for længst burde have afsluttet hans sag.
Det er en tidlig februar morgen i 2004, da den nu 35-årige Morten Helmer Nielsen fra Hundested kører galt på motorvejen et sted i Jylland.
På et tidspunkt ender højre hjulsæt på den anden side af afmærkningsreflekserne yderst på vejbanen. Morten Helmer Nielsen mister herredømmet over bilen, som skrider ud i den bløde rabat, hvorefter den med høj fart drejer ind på vejen igen. Her vælter bilen om på højre side, kurer hen ad vejen og stopper brat, da den brager ind i autoværnet.
Inde i bilen ligger den dengang 25-årige Morten Helmer Nielsen. Efter mødet med autoværnet har han ingen klar erindring af, hvad der er sket, men konstaterer, at han har ondt i panden. Han er heller ikke i stand til at rejse sig op og bliver derfor liggende, indtil der kommer en ambulance, som en forbipasserende har ringet efter.
Adskillige diagnoser
Her starter sagen om Morten Helmer Nielsen og hans kamp med – eller rettere sagt – mod systemet. For efter den voldsomme ulykke på motorvejen oplever Morten Helmer Nielsen vedvarende nakkesmerter, svimmelhed, konstant hovedpine og en oplevelse af, at hans krop ikke kan det, den før kunne. Det, der på lægesprog, kaldes funktionsforringelser. Morten Helmer Nielsen får en henvisning til en speciallæge – en neuropsykolog – der skal teste Morten Helmer Nielsens evner og vurdere, om hans smerter, som han selv påstår, er varige.
Speciallægen erklærer, at Morten Helmer Nielsens tilstand er varig, og at hans arbejdsevne er ophørt. Med det følger diagnoserne piskesmæld, fibromyalgi samt en hjerneskade, som af speciallægen diagnosticeres som post traumatisk hjernesygdom. Og intet ser ud til at virke på Morten Helmer Nielsens smertehelvede. Han har prøvet alt fra antidepressiv medicin til Ibuprofen, men uden effekt. De sidste mange år har han levet af Panodiler, for Morten Helmer Nielsen har hovedpine fra han vågner, til han går i seng.
Hverken fleksjob eller førtidspension
Efter ulykken bliver Morten Helmer Nielsen fyret fra sit arbejde, og han må finde på andre måder at forsørge sig selv. I 2008 – altså fire år efter ulykken – får han første gang tilkendt en førtidspension, men efter godt et år får han den frataget.
Ej heller en fleksjobordning kan Morten Helmer Nielsen, som har været igennem adskillige arbejdsprøvninger, ifølge kommunen varetage. Han kan arbejde cirka 10 timer om ugen, men kommunen kræver 12,5 timer for at kunne komme i betragtning til et fleksjob.
Morten Helmer Nielsen, der ikke længere kan klare hverdagen selv, er tvunget til at flytte hjem til sine forældre. I kommunen, hvor forældrene bor, bliver han endnu engang indstillet til en førtidspension, men her får han også afslag.
Mistillid fra kommune
Kommunens begrundelse er, at det ikke er fuldstændig klarlagt, om Morten Helmer Nielsen på et senere tidspunkt i sit liv kan arbejde, og han møder ofte mistro overfor, at hans hjerneskade er permanent.
En begrundelse som ifølge Morten Helmer Nielsen er fuldstændig tåbelig. For hvorfor skulle man simulere en tilstand så skidt, som han selv er i? Og hvis der havde været behandlingsmuligheder, medicin, fysioterapeut eller andet som kunne kurere Morten Helmer Nielsen, så havde kommunen vel for længst bevilget ham sådanne.
En anden udfordring er regeringens beskæftigelsesreform fra 2012, der mindsker adgangen til førtidspension betydeligt, hvis man er under 40 år. Desuden er arbejdsprøvninger og lange behandlingstider også med til at trække sagen om Morten Helmer Nielsen i langdrag.
Sagen kører i ligestillingsnævn
Selvom Morten Helmer Nielsen er diagnosticeret med flere uhelbredelige sygdomme, og som teknisk set er handicappet, giver han dog ikke så let op. For hvis han kunne, ville han også hellere end gerne have et fuldtidsjob. Overarbejde er sågar en drøm. For at være ung, på kontanthjælp og tilmed igen bo hos sine forældre, er han langt fra stolt af.
Derfor kæmper han videre for retten til fleksjob. Han har meldt kommune, statsforvaltning og ankestyrelse til Ligestillingsnævnet for overtrædelse af forskelsbehandling, og det har han gjort, fordi lige netop de tre instanser har nægtet Morten Helmer Nielsen, som er handicappet, retten til en fleksjobbevilling.
Ligestillingsnævnets sekretariat afviser dog klagen, fordi fleksjobbevilling i deres øjne ikke hører under loven om forskelsbehandling.
Morten Helmer Nielsen går alligevel videre med klagen med henvisning til loven om forskelsbehandling, handicapkonventionen og EU’s eget beskæftigelsesdirektiv. Han henviser også til to tidligere sager, der begge danner præcedens for hans egen sag, samt Højesterets dom fra sommeren 2013 omhandlende, hvornår man er handicappet under loven om forskelsbehandling, og hvad det har for betydningen af retten til fleksjob.
Ligestillingsnævnet underkender deres eget sekretariats afgørelse og påtager sig sagen den 5. marts 2014. Så nu ruller sagen, og Morten Helmer Nielsen må endnu engang pænt vente på en afgørelse. Forhåbentlig til hans fordel.
Skriv et svar