Et kosttilskud er et tilskud, som man kan tage for at supplere sin normale kost. Det betyder altså, at kosttilskud ikke er en erstatning for sund og varierende kost, men at de kan fungere som et supplement, hvis der er vitaminer eller mineraler, som man ikke indtager tilstrækkeligt af gennem sin daglige kost.
Kosttilskud findes både som tabletter, kapsler og piller, og nogle af dem findes også i væskeform. Der findes efterhånden en uendelig lang liste over kosttilskud, men nogle af de mest almindelige er blandt andet multivitamin-, mineral- og fiskeolietilskud.
Og danskerne er tilsyneladende helt vilde med kosttilskud. Kosttilskud er en håndkøbsvare, og de kan alle anskaffes på det lokale apotek. De er nemme at købe – og købe dem, dét gør danskerne. En undersøgelse fra 2014 viser, at danskerne har et af de største forbrug af kosttilskud i Europa. Seks ud af ti danskere indtager nemlig kosttilskud i en eller anden form.
Hvem spiser kosttilskud?
Den målgruppe, der indtager flest kosttilskud i Danmark, er børnene. De får multivitaminer og mineraltilskud. Faktisk er det hele 60 % af alle børn i alderen 4-9 år, der får en eller anden form for kosttilskud. En undersøgelse fra nyere tid viser også, at kvinder i langt højere grad end mænd spiser kosttilskud. Ligesom børnene indtager de også multivitaminer og mineraltilskud, men derudover er de også begejstrede for kalcium, D-vitamin og fiskeolie.
Ser man procentvis på, hvilke kosttilskud der er mest populære, så vinder multivitaminerne og mineraltilskuddene med 43 %. Men også fiskeolie er ret populært som tilskud og udgør 19 % af de kosttilskud, der tages i Danmark. Kalciumtilskud og D-vitamin udgør 10 %. Mindre end 5 % af deltagerne i undersøgelsen har sagt, at de taget eller har taget C-vitamin- og jerntilskud.
Hvad er fiskeolie?
Ét af de interessante kosttilskud er fiskeolie, der også er blevet ret populært blandt danskerne og er stadigt stigende i salg. Fiskeolie har eksisteret i mange år og var tidligere kendt som “levertran”. Levertranen var flydende og var noget, de færreste så frem til, men i dag findes fiskeolie i kapsler. Det betyder, at man nu kan sluge dem og undgå den knap så delikate smag og stadig få et tilskud, der svarer til tidligere. Der findes mange forskellige årsager til, at det kan være en god idé at tage fiskeolie. Nogle tager tilskuddet som forebyggelse og behandling af hjerte-karsygdomme, og andre tager det, fordi der generelt ikke optræder ret meget fisk i deres daglige kost. I forhold til anbefalingerne spiser danskerne alt for lidt fisk, og måske er det derfor, at flere er begyndt at supplere med et kosttilskud.
Pas på ulovlige hjemmesider, når du køber kosttilskud
I Danmark bliver kosttilskud tilsyneladende mere og mere populært og flere mennesker køber dem. Det betyder også, at antallet af hjemmesider, der sælger kosttilskud er stærkt stigende. Det drejer sig både om danske og udenlandske sider, og her er det en god idé at orientere sig ordentligt, inden man køber.
I Danmark er der klare restriktioner for, hvad kosttilskud må indeholde, og derfor kan man risikere at komme i besiddelse af farlige og ulovlige kosttilskud, hvis man handler på hjemmesider, hvor der ikke er autoritet til at sælge kosttilskuddene. Der er derfor også blevet gjort en stor indsats for at stoppe den ulovlige markedsføring af disse produkter for at sikre danskerne, når de køber kosttilskud. Det kan være svært at gennemskue, hvis der er tale om ulovlige eller farlige kosttilskud, og det er derfor vigtigt, at danskerne kan handle sikkert, når de ønsker et supplement til deres daglige kost.
De er nok ikke helt uvildige, da de selv udbyder kosttilskud, men du kan se nogle interessante videoer på Zinzinos video kanal.
Skriv et svar