Du køber sikkert kontorartikler fra tid til anden i det lokale supermarked. Det koster ikke en bondegård, og det ser ikke ud til at have den store historie i bagagen. Men når man snakker om en kontorartikel som printerpapir, er der faktisk en lang proces, der foregår, inden du kan hente papiret til printeren derhjemme. Du vil idag få et indblik i, hvordan det papir, du afleverer dine opgaver på er kommet til verden, fra produktion til færdigt produkt.
Træ skaber kontorartikler
Det hele starter i en skov. Her fælder man de helt rigtige træer til at lave papir med. Det papir, vi bruger i Danmark, er lavet af nåletræ som gran og fyr og af løvtræ som birk, bøg og asp.
Selvom mange tror, at dét at fælde et træ er forbundet med noget dårligt, gør man faktisk ofte skoven en tjeneste, når man fælder træer til papirproduktion i Danmark. Hver gang man tager ud og fælder træer, så de mange danske kontorer kan fylde printerne op, bruger man affældede træer, som er blevet fældet ned, enten fordi de er syge, skæve eller svage, eller fordi skovbevoksningen er blevet for tæt, og man derfor er nødsaget til at fælde træer for at skabe plads til de andre, så de får de bedste betingelser for at vokse sig store.
Kontorer i hele landet afhængig af kontorartikler
Der er rigeligt af tal, når man snakker om det papir, der er på de danske kontorer. Der skal nemlig en hel del træ til at producere nok papir til vores forbrug, som vi bruger til at skrive på, tegne på og i vores printer. I Danmark bliver der sendt cirka 200.000 kubikmeter træ til papirfabrikker i Sverige årligt. Til gengæld bliver der genanlagt cirka 1.500.000 kubikmeter nåletræ om året. Træbestanden i Danmark er altså ikke nedadgående, selvom vi bruger mange ressourcer på at fylde vores kontor op. Ligeledes har produktionen udviklet sig, hvilket gør at vi idag kan producere væsentlig flere typer af kontorartikler der understøtter særlige arbejdsopgaver og som kan produceres i flere størrelser, f.eks. A6, A5 og A4 papir.
Vi er også blevet væsentligt bedre til at genbruge papir i Danmark. Med diverse genbrugsordninger, er vi væsentligt bedre med, når det kommer til at rydde ansvarligt op efter vores materielle rester fra kontoret. På den måde udnytter vi ressourcerne optimalt til bl.a., at fremstille flere kontorartikler til markedet.
Når træets fibre bliver til papir
Når man skal forklare, hvordan papir kommer til verden, er de fibre, der findes inde i træet, meget vigtige at nævne. Det er nemlig dem, man bruger til at lave papiret. Træfibrene er lange og tynde med tykke vægge, der kryber sig op langs træstammen. Fibrene fungerer på mange måder ligesom elestikker. Det holder det stærkt, stramt, men samtidig elastisk.
Træfibrene er ikke til at se med det blotte øje, men tager du et mikroskop, vil du opdage 0,5-18 mm lange fibre, afhængigt af hvilken træsort, man bruger. Fibre fra nåletræer giver styrke til træet, mens fibre fra løvtræer giver fylde og en glat overfalde på pappet, papiret eller notesedlerne på kontorbordet.
Kontorartikler som papir og post-it noter laves i papirmaskinen
Der skal noget helt specielt til, når man så skal til at lave papiret. Først er det blevet mast sammen i meget små stykker, så kun fibrene, som man bruger til at lave papiret, er tilbage. Når man så har de små bundter af træfibre, skal man til at lave printerpapiret. Her får man brug for en meget stor maskine.
Papirmaskinen er typisk omkring hundrede meter lang og indeholder blandt andet et kæmpestort blandekar. Heri bliver papirmassen opløst i vand, hvorefter den æltes og bankes sammen, så man til sidst har en stor masse. Herefter bruger man fyldestoffer og vand til at danne det færdige produkt.
Først skal papiret igennem et langt net, hvorefter det bliver presset ned til den størrelse vi kender. Når det er gjort, tørrer man papiret i varme ruller, indtil man til sidst har det, vi kender, når vi skal bruge printeren, skrive på notesedler eller bladre i en notesbog.
Skriv et svar