På papir er Forza Motorsport 5 faktisk lidt af en skuffelse. Dens liste over biler er blevet halveret, og har sølle 200 og et eller andet i forhold til Forza 4’s 500-plus, og dens udvalg af baner er så begrænset, at du sandsynligvis vil have kørt på en afskygning af dem alle sammen inden for den første times spil. Karriere modus er også blevet drastisk begrænset, og de få tilføjelser til spillet er ubetydelige.
Det ser flot ud, men det kan ikke hamle op med next-gen forventninger. I virkeligheden er der dog, selv med drastisk beskåret indhold, mere at gøre her, end nogen fornuftig person nogensinde ville få tid til at komme igennem. I det henseende er Forza Motorsport 5 kun en mindre skuffelse—nej, du får ikke så meget indhold, som du måske forventer, men reduktionen har faktisk ført til nogle få fordele.
Forza 5 holder fast i det, der adskiller det fra andre spil af sin art—du kan få realistisk racing fra en halv snes andre spil, men Forza har en helt særlig evne til at skabe sand passion og lyst til at forbedre sig i spilleren. Hvor andre kørsels sims virker ekskluderende og udelukkende, vil Forza 5 bare have dig til at hoppe i og more dig, uanset hvor god du er til biler og racing spil. Og alle de funktioner der ikke drejer sig om at køre i bilen, er lige så omfattende, som de altid har været—en kreativt anlagt spiller kunne tilbringe snesevis af timer med at lege med det vanvittigt omfattende mærkatmager og malingssystem, og spillere, der ikke har den slags tid til rådighed kan stadig ose gennem den fællesdrevne butik efter fantastiske brugergenererede designs. Det er nemlig lige det: Forza 5 har stadig alt det, der gjorde de sidste få spil værd at spille, og det hele danner stadig en sammenhængende pakke, der fortjener al din fritid, også selvom det virker lige rigeligt velkendt.
For at forstå hvorfor det ikke er så tosset, eller måske endda godt, at sortere ud i mængden af indhold, må du bære over med mig, mens jeg tager dig på en hurtig tur gennem seriens historie. Tilbage i 2005, havde det originale Forza Motorsport interessante ideer, men havde svært ved at gøre indtryk. Inden Forza 2 blev udgivet, havde serien fundet en plads i solen ved at udnytte sin tilgængelighed og ydre funktioner, som ingen anden racing-simulator tilbød. Forza 3 var seriens højdepunkt og tilføjede nogle få spredte funktioner, der blev opfattet som manglende og tilbød så mange forbedringer for genren, at den ikke blot blev det bedste Forza spil, men kunne siges at være den bedste konsol kørselssim nogensinde. Og i 2011 tilføjede Forza Motorsport 4… flere biler.
Okay, jeg går lidt let hen over det, men Forza Motorsport 4 føltes virkelig som en genudgivelse, og det beviste, at udvikler Turn 10 ikke ville komme ret langt med at føje mere ubearbejdet indhold til den samme pakke. I den henseende kunne man fortolke nedskaleringen af Forza 5 som mere af en forfinelse end direkte sletning, hvor Turn 10 har taget sig tid til at gøre status over, hvad der gør serien fantastisk. For eksempel: Ja, der er meget færre biler, men hver af dem er vanvittigt detaljeret. Hver eneste bil er gengivet fuldt ud, både inde og ude, så du kan undersøge den og savle over den i det næsten pornografiske Forzavista modus. Og dette er tegn på Forza 5’s overordnede filosofi. Kvantitet er blevet trængt i baggrunden, og detaljer og spidsfindige forbedringer til den overordnede spilleoplevelse er blevet en prioritet.
Forza Motorsport 5 er beundringsværdig i sin stræben efter at løse et vanskeligt problem. Efter at det lykkedes dem at gøre konsol kørselssimulatoren perfekt for flere år siden, stod Turn 10 tilbage med valget imellem at køre rundt i cirkler med en årlig udgivelse, der bare var mere af det samme, eller at spurte ud af blindgyden og ned ad den åbne landevej. Med Forza 5 besluttede de at gå på kompromis visse steder i et forsøg på at skabe noget enestående og nyt. Det er ikke lykkedes helt, da de sommetider umærkelige forbedringer i spillet ikke helt kan kompensere for ærgrelsen over at miste så mange af tilhængernes yndlingsbiler og baner. Men det, der er inkluderet, er stadig fantastisk og på visse områder bedre end nogensinde.
Skriv et svar