Først leder man med lys og lygte efter en kæreste og når han eller hun endelig dukker op og forholdet indledes, så begynder et nyt kapitel i livet, der heller ikke altid er så let, som man kunne ønske. Drømmen om det ideelle parforhold, får nogle skrammer hen ad vejen, der kan være mere kringlet og stenet, end man nogensinde havde forestillet sig.
Alle ved godt, at et alle forhold har deres op- og nedture. Den forelskelse, der i starten gjorde alt ved kæresten, spændende og skønt, forsvinder lige så stille og afløses af andre og stærkere følelser og ikke mindst, en anden type samliv. Al begyndelse er sjov, men den naturlige forandring der sker, når der kommer mere ro på, er der bestemt ikke grund til at begræde. Den vilde forelskelse, der gør det svært at tænke klart, spise og sove om natten, afløses af den mere fornuftige og stabile følelse: kærlighed. Dem, der finder kærligheden i et forhold, er heldige, men må indstille sig på, at gøre en livslang indsats for at pleje og bevare den. Uden næring og omsorg, dør kærligheden langsomt og forholdet mister sin grundlæggende værdi.
Hvorledes holder man bedst liv i sit forhold?
Når man først er kommet ned fra de berømte lyserøde skyer og den lykkerus, som forelskelsen medfører, så gælder det om at sætte pris på den kærlighed og tryghed ved hinanden, som nu opstår. Ingen går lalleglade og henrykte gennem livet hånd i hånd for evigt, men sørger man for at sætte pris på det man har og ikke bliver hængende i fortidens drømmeverden, så har man de bedste chancer for at bevare et godt forhold til hinanden i mange år.
Glem aldrig at bejle til hinanden og prøve at score jeres partner. Selvom man er nok så etablerede og måske har fået børn sammen, så nyder alle at få lidt af den slags opmærksomhed og romantik, som oprindelig gjorde, at man fandt sammen og indledte et forhold. Der er mange fordele ved at lære hinanden godt at kende, men små overraskelser må der aldrig mangle, for så ender det hele med at blive både for forudsigeligt og trist.
Hold liv i forholdet ved at skrive små sedler eller sende beskeder med søde ord. Husk: Komplimenter er gratis at give, men har en stor værdi. Glem ikke betydningen af en fin buket blomster eller en lille gave, især ikke på dage, hvor din partner allermindst venter det. Datenights, eller kæresteaftener, hvor I to bare er alene sammen og får snakket og hygget, må heller ikke mangle. Kom lidt væk fra sofaen, tag det pæne tøj på og kom ud i byen, til en middag eller en tur i biffen. Eftyerfølgende kan i finde inspiration til nattelege på http://www.erotikum.dk.
Vasketøj, hakkebøffer og parforhold…
Et godt og travlt hverdagsliv med fuldtidsjobs, fritidsinteresser og børn, kan sagtens kombineres med et levende forhold. Skruer man lidt ned på sine krav til alting og vælger at prioritere noget tid til hinanden, har man meget at vinde. Hvis man ikke føler at der er timer nok i døgnet til at pleje kærligheden, så sæt jer sammen og læg en strategi. Den kan f.eks. indbefatte, at I får nogen til at passe børnene en aften, så I kan komme ud på datenight. Strategien kan også gå på, at slukke for fjernsynet en fast aften om ugen og sætte jer sammen med et glas rødvin. Det vigtigste er, at I er helt åbne og ærlige i kommunikationen med hinanden. Et godt forhold er ikke en gætteleg, men et trygt og ærligt samspil mellem to voksne mennesker, hvor man i fællesskab gør noget for at nære kærligheden.
Skriv et svar