Selvom det ikke blev til en førsteplads i dette års Primera Liga for Atlético Madrid, har holdet alligevel gjort det forrygende i 2015/16 sæsonen, hvor de har formået at spille sig i Champions League finalen.
Atlético angriberen Antoine Griezmann er ikke i tvivl om, at Los Rojiblancos kan slå Real Madrid, der venter holdet i CL finalen, som spillet på San Siro i Milano den 28. maj.
I et interview med AS fortæller franskmanden også, at han håber på at blive i Atlético Madrid i fremtiden.
”Jeg sagde at Atlético var et af de fem bedste hold i Europa, og sandheden er at vi nu er blandt de bedste to,” udtaler Griezmann.
”Forhåbentligt bliver vi de bedste i Europa.”
”Atlético har givet mig et tilbud om at blive, og jeg vil blive. Jeg vil have styr på det hele inden EM, så jeg kan spille med et roligt sind i Frankrig,” tilføjer den 25-årige angriber, der i denne sæson har scoret 32 mål for Atlético, hvoraf 7 har været i Champions League.
Antoine Griezmann kom til Atlético tilbage i 2014, hvor han skrev under på en seksårig kontrakt med den spanske storklub.
Han bliver uundværlig for Rojiblancos i den kommende finale mod Real Madrid, og hvis du tror han og resten af truppen kan vinde dette års Champions League trofæ, kan du spille på det hos bet365.
I finalen er det sandsynligt, Griezmann kommer til at spille ved siden af kollega Fernando Torres, og det er franskmanden glad for, da han nyder parrets samarbejde.
Sådan har han dog ikke altid haft det, indrømmer han.
”I begyndelsen var det altid hårdt. Man kender ikke den anden spiller, hvordan han mister forsvarsspillere, om han kan lide at have bolden ved fødderne, i luften, eller om han spiller1-2 systemet,” forklarer Antoine Griezmann.
”Vi manglede forståelse i begyndelsen. Det samme sker for mig med det franske landshold.”
”Jeg har spillet mange kampe, men jeg ved stadig ikke hvad Dimitri Payet, Olivier Giroud og Karim Benzema foretrækker,” tilføjer han.
”Jeg prøver på at give Fernando bolden i de bedste positioner, og han ved hvor målet er. Jeg håber, han scorer vindermålet i Milano,” lyder det til slut fra målmaskinen Griezmann.
Bør frygte Ronaldo
Atlético Madrid er godt klar over, at det på ingen måde bliver let at stå over for lokalrivalerne fra Real Madrid i Champions League finalen.
De to hold har før spillet mod hinanden om CL trofæet, nemlig tilbage i 2013/14 sæsonen, hvor det var Los Blancos som løb af sted med titlen.
Især bliver Cristiano Ronaldo svær at danse med. Den legendariske midtbanespiller har i denne sæson scoret 51 mål, hvor 16 var i Champions League turneringen.
Ronaldos holdkammerat, Sergio Ramos, mener at Atlético spillerne har god grund til at frygte portugiseren.
”Jeg tror han har et særligt forhold til Champions League,” fortæller Ramos ifølge UEFA.com
”Det er svært at forestille sig Real Madrid uden Cristiano. Vi er glade for at have ham her, for han garanterer mindst 50 mål hver sæson.”
”Vi fortjener at være i finalen i Milano. For at være ærlig, har det ikke været en nem vej. Vi kommer til at spille mod en stor rival, og det er vi tilfredse med,” tilføjer Ramos til slut.
Skriv et svar