I modeverdenen kommer der hele tiden nye trends, og det er det samme i forhold til indretning. På et tidspunkt var det moderne med store og voldsomme tapeter, og pludselig er det moderne at have helt hvide og minimalistiske vægge. En trend i indretningen, der begynder at vinde frem, er at bruge naturmaterialer i indretningen. Trenden går ud på at hive dele af naturen ind i hjemmet og på den måde gøre det mere organisk. Det kan f.eks. være i form af træ og skind. Brug træet til at skabe kontrast mellem en ellers minimalistisk og blød indretning. Lammeskind kan være med til at bløde møbler op, og samtidig er det yderst behageligt. Læg lammeskindet i din yndlingsstol eller brug det som tæppe til at bløde det hårde trægulv lidt op. Ved at lægge et lammeskind i en træstol leger man med materialerne er skaber et fedt udtryk.
Dansk design
Dansk indretning er kendt for at være minimalistisk og enkel. Det handler meget om rene linjer og den hvide farve går igen. Denne form for indretning kan godt være meget hård at se på, og her kan man bløde det meget hårde udtryk op med lammeskind og andre naturmaterialer. Du kan med fordel blande designmøbler med naturmaterialer i din indretning. Du kan f.eks. kombinere de rene linjer i en klassisk dansk designet lænestol med den bløde følelse af et lammeskind. Du kan også bruge andre former for skind f.eks. læder. Hvis du ikke er til lædersofaer, som lige for tiden måske ikke er det mest moderne, kan du tilføje læder til andre dele af din indretning. Du kan f.eks. tage en stol i klassisk dansk design og ombetrække sædet med ægte læder. Denne løsning holder længe, føles lækker og ser godt ud. Du kan også finde andre lædervarer til din indretning som f.eks. en kurv i læder og bruge den til opbevaring af tæpper, brænde eller magasiner. Kombinationen af læder og træ er altid lækker og derfor vil en stol i f.eks. teaktræ passe fantastisk godt sammen med et sæde af sort eller mørkebrun læder. I en indretning som ellers er meget hvid og minimalistisk kan sådanne møbler skabe varme og personlighed. Indretning handler nemlig ikke kun om trends og hvad der er moderne lige nu. Det handler i høj grad også om personlighed og om at finde sin egen stil.
Find din egen stil
Den danske form for indretning er et fantastisk udgangspunkt for at skabe et personligt og varmt hjem. Den hvide og minimalistiske stil er et godt udgangspunkt for at tilføje personlige elementer, som gør at rummene føles som et hjem. Med hvide vægge er det nemt at tilføje forskellige elementer med farver og tekstur, som kan skabe varme og personlighed. Du kan vælge at købe nipsgenstande som vaser og lysestager i din yndlingsfarve for at skabe personlighed. Hvis du er vild med naturen kan du også vælge at bringe lidt af naturen ind i stuen ved brug af forskellige naturmaterialer som træ, skind og læder. Hvis du er vild med blomster, kan du også vælge enkelte elementer med et vildt blomstermønster. Det kunne f.eks. være et farverigt maleri, som på den måde bryder de hvide vægge. Dette blomstertema kan du nemt føre videre i resten af indretningen ved at købe puder i blomstret stof. Dette tema fuldendes selvfølgelig af planter og friske blomster strategisk placeret rundt omkring i indretningen. Det er vigtigt ikke at bukke under for trends, hvis det ikke er din smag. Du kan komme til at fortryde, når trenden afløses af en ny, og du står med produkter, som ikke er din smag.
Skriv et svar