Nu er det snart jul, og det er en super hyggelig tid igennem hele december. Det kan dog også være en temmelig dyr affære at afholde jul med alle de mange ting som julekalender, pakkekalender, adventsgaver, konfekt, julebag, julemad, juletræ og ikke mindst julegaverne der kan trække tænder ud rent økonomisk.
Derfor har vi fra Juleliv.dk sammenfattet små tips til hvordan du sparer lidt penge i juletiden, hvilket selvfølgelig ikke ligefrem giver overskud, men måske kan give dig inspiration til, at budgettet ser knapt så håbløst ud med røde tal sidst på måneden.
Start tidligt med forberedelsen til julen
Julen i Danmark og især i detailhandlen starter tidligt, og ret ofte kommer der kataloger med julesalget allerede i oktober måned. I stedet for at bande over dette, så kan du bruge det til din fordel, for der er ret ofte mange penge at spare her. Kig reklamer igennem begynd at overveje at købe ind efter de gode tilbud der som regel kommer i disse reklamer.
Det kan være alt lige fra julegaverne til julemaden, for ret ofte virker det til at tingene er dyrere i december, eller også skyldes det måske budget ikke er skruet sammen til, at alt skal betales i dette måned.
Vær på udkig allerede nu efter de mange ting i diverse kataloger og køb de mange ting der kan holde op igennem hele december måned.
Brug penge for at spare penge
En anden ting der dog kræver at du bruger penge for at spare penge er, at overveje en indkøbstur til udlandet som f.eks. Sverige eller Tyskland alt afhængig af hvorhenne i Danmark du bor.
Chokolade, nougat og marcipan er billigere i Tyskland, helt ligesom de fleste elektroniske ting, skønhedsprodukter og andre julegaveideer faktisk er billigere syd for grænsen.
Derfor kunne du lave en liste over de mange ting som du skal købe ind, hvilket jo dækker over alt lige fra sodavand, øl, vin, konfekt og ikke mindst julegaver. Hvis du kan køre til Tyskland for 3-400 kr. så lav en regnskab over hvor meget du kan spare ved at lave en tur, der måske kan kombineres med at besøge en af de hyggelige julemarkeder i Flensborg, Kiel, Lübeck eller Hamburg.
Sæt dig ned og skriv en liste og google priser på tingene i Danmark versus forretninger i Tyskland. Herved kan du hurtigt få et overblik, det kræver dog noget tid og ikke mindst at julegaverne er sværere at bytte, men hvis det er de perfekte gaveideer som han eller hun vil elske at få, så skal det jo nok ikke byttes alligevel.
Julegaver skal købes i november
Hvordan man end vender og drejer det, så køber rigtig mange af os julegaverne lige op til juleaften, og det virker til at priserne i november faktisk er meget billigere end sidst i december, så her kan du med fordel spare nogle penge, det kræver selvfølgelig at du er i stand til at være kreativ og finde på de gode ideer til gaverne.
Der findes en bestemt dag i november hvor du kan spare rigtig mange penge til gaverne, og det er den 27 november.
Black Friday kan spare dig mange penge
Hvis du ikke ved hvad black Friday er, så er det en amerikansk indkøbstradition der sætter julesalget i gang. Denne dag som er ret kaotisk ”over there”, for på denne dag kan du spare op til 80 % på alverdens ting lige fra husholdningsmaskiner, elektronik og andet, og det har igennem tiden forsaget at mennesker ligefrem er døde og kommet seriøst til skade.
Det er et nyt fænomen her til lands, men det er dog skudt i gang og vil med garanti med årene slå rigtig meget igennem, selvom det rent faktisk mere eller mindre er blevet populært, hvor især Elgiganten er gået foran med de gode tilbud. De fleste butikker og handelsforeninger holder nemlig åben til kl 22 på dagen i år, hvor du finder alverdens tilbud indenfor alt, hvilket også gør sig gældende online ved de mange forskellige webshops.
Black Friday åbner op for muligheden for at spare rigtig mange penge på julegaverne for dig, det eneste minus er dog, at man som regel ikke kan bytte gaverne, så man skal selvfølgelig være sikker på at tingene er de rigtige, men der er rigtig mange penge at spare på juleindkøbene den 27 november.
Skriv et svar