Gigt er en samlet betegnelse for en række sygdomme i bevægeapparatet. De mest udbredte gigtsygdomme er slidgigt, krystalgigt, leddegigt og rygsygdomme. Gigtsygdomme er oftest kendetegnet ved smerter og stivhed i leddene samt nedsat funktionsevne og træthed. Disse symptomer kan skabe begrænsninger i hverdagen, som både kan være fysisk og psykisk hårdt at leve med. Gigt kan ikke helbredes, men der findes flere forskellige behandlingsmuligheder, levevaner og hjælpemidler, som alle kan bidrage til et bedre liv med gigt. Først og fremmest er der medicinsk behandling af gigt. Denne har til opgave at mindske symptomer og forhindre en eventuel negativ udvikling af sygdommen. Derudover er der forskellige typer af ikke-medicinsk behandling, som fx fysioterapi, ergoterapi og operation. Disse har oftest fokus på at mindske de fysiske begrænsninger i arbejdslivet og privatlivet. En anden vigtig faktor for et bedre liv med gigt er at have en sund og aktiv livsstil med motion og varieret kost. Gode levevaner kan nemlig have en positiv effekt på gigtsygdommens fremtoning. På Gigtforeningens hjemmeside kan der læses mere om de forskellige behandlingsmuligheder.
Hjælpemidler, der letter hverdagen og skåner leddene.
At leve med gigt kan være smertefuldt og besværligt. Kroppen kan ikke det samme, som den før har kunnet og ofte opleves også en øget træthed. Hverdagens gøremål må i højere grad prioriteres og tilpasses, så de passer til kroppen og energiniveauet. Udover at det er fysisk hårdt at have gigt, så kan det også fremkalde nogle psykiske reaktioner, som kan være svære at håndtere alene. På Hjælpemiddelbloggen er der gode råd til en hverdag med gigt.
Brugen af hjælpemidler kan have en smertelindrende og forebyggende effekt på gigt. Samtidig bidrager de til at gøre hverdagen nemmere og mindre problemfyldt. Der findes en lang række hjælpemidler, som kan være en stor hjælp i en hverdag med gigt. Ved brug af hjælpemidler kan der spares på energien, og der kan dermed blive mere overskud til familielivet, fritiden og arbejdslivet.
Hjælpemidlerne kan være mindre redskaber, som er designet til at skåne leddene i hverdagssituationer og forebygge yderligere funktionsnedsættelser og smerter. Det kan også være mere teknologiske hjælpemidler, som i høj grad letter besværlige situationer i hverdagen. I følgende beskrives et udsnit af de mange hjælpemidler, som kan hjælpe i en hverdag med gigt.
Der findes en lang række redskaber til køkkenet, som er designet med henblik på at skåne leddene og gøre køkkenarbejdet nemmere og mindre smertefuldt. Et af disse er den såkaldte EasyUp. EasyUp gør det nemmere at åbne fx dåser og marmeladeglas samt at røre i gryder og skåle. Når en af de ovenstående genstande stilles oven på EasyUp står genstanden (ved hjælp af et elektrisk skabt undertryk) helt fast og begge hænder er fri til fx at åbne dåsen eller røre i gryden.
Af andre gode køkkenhjælpemidler kan nævnes en karkludsvrider, et elektronisk piskeris, nemt betjent salatbestik, en grøntsagshakker som hakker grøntsager og frugter i små stykker samt en elektrisk proptrækker til vinflasker.
Til badeværelset findes der også en lang række hjælpemidler, som kan lette hverdagen. Eksempler herpå er en berøringsfri sæbedispenser, en tandpastadispenser eller en ergonomiske vandhane. En stor hjælp på badeværelset er en lufttørrer til kroppen, kaldet airBody Dryer. Med denne tørres kroppen nemt og hurtigt efter et bad, og det undgås at skulle bruge et håndklæde, som kan være besværligt og smertefuldt for en gigtramt at håndtere.
Ud over de ovennævnte hjælpemidler findes der eksempelvis også en ergonomisk mus til computeren. Denne holder hånden i en naturlig position og gør arbejdet ved computeren nemmere. En automatisk pilleudtrykker kan også være en stor hjælp. Den trykker pillerne ud af blisterpakken, uden at fingrene belastes.
Hos Gloria Mundi Care findes et stort udvalg af hjælpemidler til gigtramte. Her bliver funktionalitet og kvalitet kombineret med flot design. Dermed bliver hjælpemidlerne i højere grad en integreret del af privatlivet og arbejdslivet.
Skriv et svar