Når man lever et liv som arkitekt, da bliver ens opfattelse af verden meget fokuseret på former, farver og struktur. Generelt er ens opmærksomhed ledet hen imod en visuel tankegang. De fleste arkitekter har fra barns ben af haft en naturlig nysgerrighed for tegning eller det at skabe ting, hvilket et liv som arkitekt er præget af.
Livet som arkitekt under arkitektuddannelsen
Studerende på arkitektuddannelsen har en naturlig interesse for udvikle sine kreative evner og tankegang.
På uddannelsen da berører man mange aspekter indenfor arkitektur. Man lærer blandt andet at designe bygninger, byområder og landskaber, derudover får man også kendskab til design af brugsting, hvilket kan indbefatte design af både møbler, lamper og andre industrielle produkter. Man kommer under uddannelsen til at øve sine evner til at kunne visualisere nye steder og ting; derudover bliver ens kunstneriske evner ligeledes udfordret under uddannelsen. Nogle vælger desuden på arkitektuddannelsen at fokusere på design i visuel form, såsom webdesign. Blandt andet grundet den hastige udvikling af teknologien, der stiller større og større krav til livet som arkitekt nu til dags og fremtidigt.
Efter uddannelsen starter livet som arkitekt i praksis
Når man har færdiggjort den fem år lange uddannelse som arkitekt, da skal livet som arkitekt for alvor ud og udleves, hvortil ens tillærte viden skal bruges i praksis. Noget som enhver nyuddannet arkitekt glæder sig til, dog ofte med en vis form for ærefrygt. At komme ud på arbejdsmarkedet efter mange år som arkitektstuderende det kan nemlig være en omvæltning. Man har lært en hel masse under uddannelsen, og nu skal det bruges i et liv som arkitekt i den virkelige verden.
Mange nyuddannede arkitekter tillægger en stor værdi i processen frem til målet, når de skal udføre et stykke arkitektonisk arbejde. I starten af livet som arkitekt, da kan den virkelige verden godt være lidt hård ved en, hvad angår en arkitekts pertentlighed omkring sit håndværk. Dette blandt andet fordi ”virkeligheden” er præget af strenge deadlines, der ikke tager højde for kreative blokader og lange processer. Effektivitet er ofte i højsædet og derudover fokuseres der meget på at udnytte tid, sted og penge bedst muligt… Hvilket ikke altid stemmer helt overens med den måde en arkitekt tænker i sin kreative proces.
I denne sammenhæng er det særligt relevant at nævne arkitektur indenfor byggebranchen. Som arkitekt er visionerne ofte store og præget af prompt og pragt, når nye bygninger skal designes og rejses. Tidshorisonter med mere kombineret med store tanker, der skal gøres i forhold til en bygnings udformning og design, går altså, som nævnt, ikke altid i spænd. Kreativitet tager tid, en tid der ikke altid er til stede i praksis. Hertil er det derfor vigtigt at træne sine produktive evner som arkitekt, dette kræver hårdt arbejde og masser af øvelse, dog er det ikke utopisk at opnå en tilvænning til denne arbejdsmåde.
Livet som arkitekt i byggesammenhænge
Ofte skal byggegrunde huse rigtig mange mennesker, i hvert fald ofte når der tales om byggeri i storbyer. Dette betyder, at der stilles krav til arkitekten, om at designs af byggerierne skal være funktionelle og rummelige, når tegningerne for byggeriet udarbejdes. Det praktiske element trumfer nogle gange den visuelle del af arkitekturen. Dette gælder dog langt fra alle slags byggerier, men det hænder, hvorfor man som arkitekt indenfor byggebranchen er nødsaget til at gøre sig tanker omkring dette, inden indtræden i livet som arkitekt her. Gøre sig overvejelser omkring om man kan acceptere dette i sit liv som arkitekt.
Opgavens karakter som arkitekt er altså et vigtigt element at tage højde for, inden man som arkitekt giver sig i kast med et projekt. En fordel er, at man indenfor byggeri giver sig tid til at analysere og opleve de rammer, som man som arkitekt skal udfolde sig i. Dette for at bedst mulige proces muliggøres, hvortil resultatet hertil ofte optimeres lige så. Der er altså mange facetter af et liv som arkitekt, som man skal tage højde for. Vigtigst er det, at man brænder for sit erhverv og sine opgaver i sit liv som arkitekt.
Livet som arkitekt gør det muligt at følge sine opgaver til dørs
Som arkitekt står man både for udtænkning og udarbejdning af sine opgaver. Mange arkitekters opgaver inkluderer ligeledes forhandlinger med kunder hvad angår design, pris med mere. Når man er nået til enighed med kunden, da kan arkitektens opgaver begynde at tage form. I udformningsprocessen er arkitekten sjældent direkte involveret, men følger til gengæld løbende op på udformningens proces og sikrer, at udformningens gang stemmer overens med det udtænkte. Man har altså i livet som arkitekt mulighed for at følge sine projekter til dørs, mulighed for at følge med i processen fra idé til virkelighed. Denne beskrivelse forklarer afslutningsvist det unikke i livet som arkitekt; at man får lov til at være med hele vejen. At man får lov til at følge ens spirende tanker, tanker der får lov til at blomstre i praksis og opnår deres fulde arkitektoniske potentiale.
Skriv et svar