Aktiemarkedet har den seneste tid bølget op og ned i en grad, så det har været svært at følge med. Den ene dags nedtur i Asien, udskiftes med næste dags optur i USA, mens Europa ligger i grænselandet mellem dem begge.
Hvor flere har tabt penge på svingningerne, er der også adskillige som har tjent formuer på at kunne læse markederne. Nogen kalder sådanne succeshistorier held, mens hemmeligheden dog er hårdt arbejde. Naturligvis kan nogle have været heldige med at købe aktier, der viser sig at være guldrandede aktiver. En fællesnævner for de med succes er dog kendskab til selskaberne bag aktierne samt de brancher som de opererer i.
Med denne viden kan de navigere i markedet og lave velkalkulerede gæt på, f.eks. hvordan deres næste regnskab kommer til at se ud, samt om der er en ny potentiel kunde i svøb. Set med danske briller kan det eksempelvis være lanceringen af et nyt medicinpræparat af Novo Nordisk, hvor man med kendskab kan vurdere mulighederne bag produktet. Et andet eksempel kan være Siemens som står på spring til at lande en stor ordre i et givent land, hvor du med branchekendskab vurderer, at de højst sandsynligt ikke lander ordren, hvorfor du vælger at sælge ud af aktien.
Japan er det næste forjættende land
En del af grunden til den netop overståede aktiekrise var aktiekurserne i Kina, der gik ned med flaget i et voldsomt tempo. Forventningerne til de kinesiske aktier har været skruet op i en grad, som de ikke selv har kunnet følge med til. Det var med andre ord en boble som brast, da der som en lavine kom fokus på aktiernes manglende evne til at holde deres markedsværdi.
Nogle havde forudset dette, hvorfor de havde solgt ud af fra deres kinesiske portfolio, hvorved de ikke led knæk økonomisk. Da aktierne så tordnede nedad, kom de på nogle aktier under deres reelle værdi, hvor så disse med branchekendskab slog til og købte op.
De udnyttede med andre ord deres viden til at handle på de rigtige tidspunkter, hvorved de tjente formuer.
Flere aktieeksperter peger nu på Japan som et yderst interessant marked, hvor der er penge at tjene for de dygtige. Det er en af verdens største kapitalforvaltere ved navn BNY Mellon Investment Management, som nu anbefaler fokus på Japan.
Japan har i talrige år kæmpet med økonomisk og strukturel uorden, men den nuværende præsident Shinzo Abe har taget hånd om nogle af de mest betydningsfulde økonomiske aspekter i den japanske økonomi, hvilket har skabt ordnede forhold og fornyet håb omkring de japanske selskabers evne til at forvandle deres kompetencer til finansiel succes for dem selv og deres investorer.
Hvor der er positivisme er der ofte også negative stemmer, som argumenterer for det modsatte synspunkt. Den danske investeringsbank Carnegie er en af disse, da de fortsat ser store udfordringer for Japan, før de anbefaler investeringer i landet.
Vigtigt er det at huske, at aktiemarkedet stadig er drevet af de klassiske markedsmekanismer udbud og efterspørgsel. Så hvis en person anbefaler f.eks. en given virksomhed at investere i, er det muligvis med til at drive aktiekursen opad. Med en højere kurs kan denne person så sælge sine aktier med fortjeneste, og har på denne måde pustet varmt luft i aktieboblen. Det er ikke lovligt, såfremt man selv har en interesse i at manipulere aktiekursen kunstigt oppe. Men som uvildig ekspert anses ens anbefalinger som nøgterne, hvilket dog stadig kan influere i udsving i aktiekurserne.
Køb kun aktier med risikovillig kapital
Der er flere måder at finansiere sine aktieindkøb på, hvoraf én af de mest populære er pensionsopsparingen. Fremfor at lade en pensionsforening styre væksten af ens pension, ser man større værdi i at gøre det selv og dermed også spare udgiften til denne forening.
Anbefalingen blandt mange er imidlertid, at man kun handler aktier med ens risikovillige kapital, hvormed menes den kapital som man kan tåle at miste. Har du lyst til at begive dig ud i aktiekøb på egen hånd, skal du uanset hvad have en god portion viden om det pågældende selskab samt branchen, da dette betyder kroner og øre på bundlinjen for dig.
Alternativt kan billige lån også være en finansieringsmulighed, såfremt du er villig til at købe risikoen.
Læs mere om det japanske aktiemarked på TV2.dk via denne artikel.
Skriv et svar