Tiden er ved at løbe fra termen, webbureau. I dagens Danmark og særligt i Kongens København er der i stigende grad mange mindre bureauer med skarpe spidskompetencer. Kun meget få webbureauer kan efterhånden kalde sig full-service-providers. Dit nuværende webbureau kan måske ikke kode på den platform du ønsker? Du har måske fundet et andet bureau til SEO, da dit webbureau ikke kunne levere dette? Dit SEO-bureau leverer måske også Adwords eller facebook-annoncering og dermed griber de ind i, hvad de digitale bureauer laver. Kan du svare ja har du allerede stiftet bekendtskab med problemstillingerne.
Med andre ord er begreberne ved at blive udvandet. Disciplinerne er blevet flere og mere komplekse. Meget sjældent kan ét webbureau klare dine behov.
Det kan end dog være meget bekvemmeligt kun at have ét bureau…især hvis man er i en lille marketingafdeling på under 5 mand, så man slipper for unødig bureaukorrespondance og briefinger.
Men men men!
Mange webbureauer begår efter min mening den fejl, at de melder ud, at de kan alt. Men det gør dem bare ikke til specialister i alt og i sidste ende går det ud over deres kunder. Min erfaring er, at de mindre og fokuserede bureauer, især på online og webdelen er langt mere leveringsdygtige og specialiserede end de større bureauer. Hellere lille og vågen end stor og doven kan man vel sige. Derfor bør man overveje sin bureaustruktur meget nøje inden man får opbygget sin bureaustruktur, da opstartsprocessen er meget tidskrævende. Men WOW det belønner sig, at gøre op med vanetænkning og sprede dine processer ud i tilpasse mængder til de rette bureauer.
Så hvad skal du have in mente
Uanset om du skal have kodet et website om en slankekur eller din en webshop til din lerhobby, så bør du tænke dine fremtidige behov ind i dit bureauvalg. Med mindre du selv splitter det op og får lavet det af en billig fremmedarbejder via Elance.com og så benytter en mere specialiseret online marketing bureau senere.
Omkring valg af kodning, så er der en række fakturer du skal evaluere bureauet på. Hvilke kodeplatforme har de erfaring med? Har de mest kodet på .Net, typo3, Drupal, PHP eller jævn HTML. Er det open source eller har de også erfaring med betalte platforme som Sitecore? Du bør også spørge ind til størrelsen på deres udviklingsafdeling. Er der er arkitektur afhængig af én mand så er der de sårbare for sygdom. Du bør i dette tilfælde også møde denne person inden for at skabe ejerskab og commitment.
Hvorfor ikke bare vælge et reklamebureau og så…
…lade dem finde den rette underleverandør, så du slipper for hele besværet. Ja det er da også rigtigt, det kunne der være noget om. Men med alt her i livet, så er der penge at spare, hvis man selv gider gøre en indsats. Men hvis du ikke er spids på dine behov kan du spare mange bekymringer ved ikke at spare disse penge. Det skal du i sidste ende gøre op med dig selv. Du skal dog passe på at reklamebureauer ikke binder dig et kampagnewebsite på ærmet, som kræver at du igen og igen skal tilbage til reklamebureauet og have lavet fx ny forside og baggrunde for at det skal følge din kampagner ved siden af. Det bliver nemlig hurtigt en dyr fornøjelse og en god forretning for reklamebureauet.
WEB Vs. REKLAME
Webbureauer tænker alt andet lige mere webbet og har leveret trods alt bedre og mere helstøbt kode end reklamebureauerne. Små men vigtige detaljer kan blive forsømt, hvis bureauet ikke har den fornødne know how. Det kan være at dit site ikke virker i en bestemt browser eller ser skidt ud på mobilen. Det kan være at den foreslår det forkerte tastatur til at angive en talkode via mobilen. Det kan være feltvalidering på inputfelter eller noget helt fjerde.
Husk at som så meget andet i livet, så ligger djævlen i detaljen.
Skriv et svar