Det siges, at hvert 10. barn i Danmark har en anden far end hvad de går og tror.
Det kan være svært at finde konkrete undersøgelser som decideret dokumenterer at dette er et faktum, og de fleste avisartikler som slynger tallet ud, nøjes med at referere til “skandinaviske og amerikanske undersøgelser”. Vi kan dog nok med god sikkerhed sige, at der er en ikke ubetydelig del af den danske befolkning som har en anden far end der står på deres fødselspapirer.
Det er en af baggrundene for de mange DNA laboratorier som ny tilbyder at man kan få foretaget en DNA baseret faderskabstest helt privat. Hvor den slags tidligere krævede lægebesøg eller særlige omstændigheder, kan man i dag blot sende et par vatpinde med mundskrab til et laboratorium, som herefter kan fortælle med nærmest 100 procent præcision om ens far er ens biologiske far, eller blot den som har opdraget en gennem årene.
Modsat giver det også mulighed for at en nybagt far, som ikke helt kan genkende sig selv i sit barns udseende kan få absolut sikkerhed for om han er faderen alene ved at lave et mundskrab på babyen og sende det ind med et tilsvarende skrab fra egen mund. Hvis alternativet er at han skal gå resten af sine dage og være i tvivl, er det pludselig ikke særlig meget at skulle betale et par tusinde kroner for at få ro i sindet.
I følge en artikel I Kristeligt Dagblad, kommer omkring 70 procent af henvendelserne fra kvinder, som er i tvivl om hvorvidt det er ægtefællen eller elskeren, som er far til deres barn. Også i disse situationer må det siges at være hensigtsmæssigt at få afklaringen så tidligt som muligt, så forældrene ikke skal gå med nagende tvivl som kan tære på et parforhold.
DNA test er meget præcise
DNA-test er den absolut mest nøjagtige form for faderskabstest, der overhovedet er mulig. I følge oplysninger fra DNAtest.dk gælder der, at hvis DNA-mønsteret mellem barnet og den formodede far ikke matcher, så er der ingen (0%) sandsynlighed for at han er far til barnet. Hvis DNA-mønsteret derimod matcher kan sandsynligheden beregnes til 99,999% for at manden er far til barnet, hvilket for de fleste af os nok vil være at betegne som fuldstændig sikkerhed.
Muligheden for at vurdere faderskab med så stor præcision åbner dog op for en lang række etiske dilemmaer, som kan være meget svære at tage stilling til før man selv står i situationen. En læge, og medlem af Etisk råd, udtalte til en artikel, at han havde lavet en faderskabstest på en far og hans lille barn på foranledningen af moderen, som havde haft en uheldig episode til en julefrokost. Resultatet viste, at det var kollegaen som var far til barnet,hvilket i sidste ende resulterede i skilsmisse og en masse smerte for alle involverede parter.
I sådanne tilfælde kan man vel rimeligvis spørge sig selv om man ville have været bedre tjent med ikke at kende sandheden, og leve i lykkelig uvidenhed. Ægtefællen i den beskrevne sag ville sikkert have været fuldt ud tilfreds som far, hvis han aldrig havde vidst noget, og det havde sandsynligvis været af stor værdi for barnet.
Far- ikke far løgn-ikke løgn kort og godt bedrageri. Ikke alene over for manden, men også over for barnet. Barnet hedder Per og vokser op i uvidenhed. En dag møder han Else. De bliver glade for hinanden, og får et barn. Men barnet er handicappet, så får de lavet en gentest, for at se om det er noget arveligt. Men hov først da bliver afsløret at Per og Else er søskende, og de er begge bærere af det samme sygdoms gen. Hvad gør man så, for man må ikke gifte sig med sin bror eller søster.