Overvejer du at lade bilen være transportmiddel for din næste rejse? Så læs med her, hvor vi ser nærmere på tre destinationer, som passer fremragende til en såkaldt kør-selv-ferie.
USA
De fleste har nok på et eller andet tidspunkt tænkt over, hvor stor en oplevelse det vil være at tage på roadtrip i USA. Ikke alene kan man besøge de mange spændende storbyer som de forenede stater byder på – USA har samtidig en fremragende natur, der er varierer enormt meget fra sted til sted.
Derfor er USA også et godt valg til rejsende, som allerede har været der før. Ofte hører man om folk, der igen og igen tager på roadtrip i USA. Simpelthen bare for at opleve alt, hvad landet har at byde på. Man løber sjældent tør, eftersom hver eneste stat byder på noget unikt.
Der er mange forskellige ruter, der er interessante at se nærmere på. Man kan vælge at tage den klassiske rute i Californien eller prøve kræfter med en rute, der stort set er lig med den legendariske Route 66-hovedvej.
En tredje mulighed er at vælge en helt unik rute, der er tilpasset til det, som man selv vil. Læs lidt om de forskellige storbyer, parker, seværdigheder osv. og indret en rute, som kommer forbi de fleste af de ønskede steder. Eksempelvis kunne man vælge at starte i San Francisco, køre til Los Angeles og slutte i Las Vegas, mens man undervejs kommer forbi Death Valley og andre naturlige attraktioner i det sydvestlige USA.
Uanset hvad er det lidt af en oplevelse at rejse rundt i USA. Det kan de fleste, som har prøvet det, i hvert fald skrive under på.
Canada
Hvis USA byder på en masse fremragende naturlige seværdigheder, så gør Canada i den grad også. På trods af mange byer med mere end 100,000 indbyggere, er størstedelen af Canada slet ikke beboet og består faktisk i høj grad af natur alene. Heldigvis er der en rigtig god infrastruktur, som gør, at man let kan komme rundt i landet og se de mest relevante ting.
Et roadtrip i Canada er dog ikke helt det samme som en kør-selv-ferie i USA. Canadierne har en lidt anden mentalitet end amerikanerne og virker på nogle punkter lidt mere tilbagelænede. Samtidig er den fransktalende provins Quebec lidt af en oplevelse, hvis man kommer fra en af de engelske provinser.
En af de mest populære roadtrip ruter i hele Nordamerika er forresten at køre tværs igennem Canada fra kyst til kyst – hvis man har tiden til det, vil det med stor sandsynlighed blive en af de mest interessante rejser, man nogensinde vil tage på.
Tyskland
Mens man langt fra kan opleve hele Canada på en enkelt kør-selv-ferie, bør det være muligt at blive bekendt med de fleste af Tysklands helt store attraktioner på en enkelt (men dog lang) tur.
Den hippe storby Berlin kan eventuelt fungere som en endedestination, mens man først kører ned gennem Hamburg, forbi Ruhr-området og videre ned mod de sydlige tyske stater og derefter op igen gennem landets østlige del. Vil man have den helt store oplevelse hvad angår natur, så er det bare med at tage forbi Harzen, som har en enorm mangfoldighed og er rigtig spændende at besøge.
Alt i alt byder Tyskland på en helt masse spændende byer og naturlige attraktioner. Ligesom med Canada og USA er infrastrukturen heller ikke til at klage over. Via de tyske motorveje kan man let komme fra sted til sted, og som bekendt kan man også køre lidt hurtigere her, end man kan på de danske.
Andre destinationer
Man kunne let nævne et hav af andre lande, der kunne være spændende at køre igennem, og derfor skal der da også være et par honourable mentions her i artiklen. Lande som Spanien og Mexico byder ligeledes på enormt meget kultur, og de kan fungere som fine alternativer, hvis man nyder kør-selv-ferier og allerede har oplevet de fleste nævneværdige europæiske og nordamerikanske lande.
Ellers kunne man med fordel prøve kræfter med Østeuropa. Polen, Ungarn, Ukraine og andre lande har rigtigt mange spændende ting at byde på, og de østeuropæiske nationer kan med sikkerhed give en lidt anden oplevelse end ellers.
Hvor end turen går hen, så er der vist kun tilbage at sige god rejse!
Skriv et svar